 |
American Football Forum Et forum for seriøs diskussion af Amerikansk Football
|
| Vis foregående emne :: Vis næste emne |
| Forfatter |
Besked |
Jurevicius

Indmeldt: 25. mar 2007 Indlæg: 215 Geografisk sted: Odense
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 1:57 pm Emne: Min tur til Tampa |
|
|
Jeg opretter denne tråd for at dele min fantastiske oplvelse med andre Football-interesserede. Da TV2sport i efteråret reklamerede med en tur til Tampa havde jeg intet valg, jeg måtte med!
Det var i starten af december, og jeg var godt klar over at det ville være en del varmere i Tampa, men det kom alligevel som en overraskelse at temperaturen lå mellem 25-30 i dagtimerne, og ikke kom under 20 grader om natten. Vi boede faktisk ikke i selve Tampa, men i en "forstad" der hedder Ybor City, som er et historisk kvarter. Det var der hvor man i sin tid havde en kæmpe fabrikation af cigarer. Nu er stedet mest kendt for dets natteliv, og den vej som vi boede på var en meget lang gade fyldt med diskoter og barer, og mange steder var der livemusik hver aften. Her er lidt billeder fra Ybor City:
Vi ankom til hotellet torsdag aften, fredag og lørdag var til fri disposition. Om fredagen kørte vi ned til et stort udendørs shoppingcenter, og jeg var vildt overrasket over hvor billigt al ting var. Om aftenen holdt Claus Elming et meget undeholdende foredrag, hvor han fortalte anekdoter fra hans mange ture til Super Bowl. Vi var nogle gutter der havde snakket lidt om at vi skulle en tur på Hooters, så det gjorde vi senere den aften.
Efter vi havde været på Hooters, skulle vi ud og opleve Ybor citys natteliv. En af de ting der overraskede os var hvor lidt tøj kvinderne havde på i byen, det kunne de danske damer godt lære lidt af! Det var en super fed bytur, amerikanerne var meget åbne og vi kom i kontakt med en masse mennesker. Et af de steder vi besøgte var en Cayote Ugly bar, som var fuldstændig ligesom i filmen:
Om Lørdagen kørte vi en tur til Seaworld i Orlando, det var en kæmpe oplevelse som jeg kun kan anbefale. Vi fik pladser helt tæt på under spækhuggershowet, og det var en overvældende oplevelse som jeg aldrig glemmer:
Det var også vildt at se hvor meget de hylder deres militær og deres soldater derovre. F.eks. var der en ekstra hurtig kø ved indgangen til Seaworld til militærfolk:
Så blev det endelig søndag. Vi kørte tidligt ud til stadionet, vi havde fået særlige Tailgatebiltetter, så vi havde inden kampen adgang til et særligt område, hvor der var fri mad og drikkelse
Ved en af ingangene sad der desuden 8 cheerleaders og skrev autografer i Cheerleader-kalenderen. Jeg var naturligvis nød til at have sådan en kalender, og fordi jeg var hurtig fik jeg også dette billede
Ca. en time inden kampstart gik vi ind på stadion. Det var en kæmpe oplevelse bare at være på Raymond James Stadium. Det er ufatteligt når noget man har drømt om i så mange år, endelig går i opfyldelse. Samtidig havde vi fået relativt gode pladser. Jeg havde frygtet at vi skulle sidde aller øverst oppe, men vi sad faktisk ret tæt på, desuden sikrede de enorme storskærme at man ikke gik glip af et eneste play.
Inden kampen blev der sunget nationalsang, og der fløj en formation af helikoptere ind over stadion. Piloterne blev senere kørt ind på stadion og hyldet af publikum:
Som Buccaneersfan var kampen super fed, men man fik (næsten) ondt af dem der var taget med på turen kun fordi de interesserede sig for football generelt. På Falcons første drive laver Ronde Barber en interception som han returnerer til TD, og stadion går amok. Det var desuden den kamp hvor Buccaneers returnede deres første kickoff i historien til TD, og den kamp hvor de sikrede sig divisionstitlen, så det var en super fed kamp som Bucsfan.
Efter kampen kom Morten Andersen ud og hilste på os danskere og gav autografer:
Om mandagen skulle vi til rundvisning på Raymond James Stadium, hvilket på sin vis var lige så stor en oplevelse som selve kampen. Først kom vi ned på selve banen, her ser man hvordan de er ved at udskifte græsset i endzonen:
Som de fleste sikkert ved er der et sørøverskib i hjørnet af stadionet, som fyrer kanonerne af når Buccaneers scorer. Under kampene er det kun særligt inviterede der har adgang til selve skibet.
Her står jeg ved skibets ror
Vi kom op i en af sky-boksene, det var sjovt at se hvordan sådan en ser ud indefra, her er udsigten over til det imponerende sørøverskib:
Derefter kom vi ned og så omklædningsrummet:
Her har mange af NFL's største stjerner tisset
I stadionet er der desuden et "fængsel" (jo BG, det er der) Her bliver meget fulde folk anbragt indtil de er ædru. Desuden kunne man blive kørt gratis hjem i taxa hvis man var for fuld til at køre bil. Hende der viste os rundt sagde at man havde lignende ordninger på de fleste NFL-stadions. Det skyldtes at et mand havde drukket sig fuld til en Giants kamp, og på vej hjem var kørt ind i en familie. De havde efterfølgende sagsøgt NY Giants for et kæmpe beløb.
Efter rundvisningen kørte vi ud til lufthavnen og vendte hjem til Danmark. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg kan kun anbefale at man tager med på lignende ture med TV2Sport eller 3+ det kan godt være at man kan gøre det billigere selv, men man får en masse ekstra oplevelser med. _________________ Get down on it
 |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
x4j Moderator

Indmeldt: 26. mar 2007 Indlæg: 434 Geografisk sted: Amager
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 4:19 pm Emne: |
|
|
Fremragende læsning, Jure. Altid fedt at høre om folks NFL-ture og inspirerer en til snart selv at tage på en af disse ture.
Desuden vanvittig god GBS stil !!  _________________ DUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUVAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAALLLL !! |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
chess Green Bay Packers

Indmeldt: 26. mar 2007 Indlæg: 2060 Geografisk sted: Frederiksberg
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 4:56 pm Emne: |
|
|
very nice, det ser ud til at have været en cool tur. Football ville være federe hvis alle hold havde et sørøverskib på stadion _________________
"I smoke. If this bothers anyone, I recommend you look around the world in which we live, and … I don't know, shut your fucking mouth?"
-Bill Hicks |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
Falcon Atlanta Falcons

Indmeldt: 25. mar 2007 Indlæg: 813
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 7:40 pm Emne: |
|
|
| chess skrev: | | very nice, det ser ud til at have været en cool tur. Football ville være federe hvis ingen hold havde et sørøverskib på stadion |
Sådan - så er den fejl rettet ....
Tak til Jurevicius for den meget fine beskrivelse af turen. Lækkert at høre om erfaringerne fra "Tv-turen" - da man selv bliver fristet til at tage afsted . _________________
Saints Football = Tonya Harding style football ?? |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
Pizzasucks Administrator

Indmeldt: 29. dec 2006 Indlæg: 4695 Geografisk sted: Nørrebronx
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 9:36 pm Emne: |
|
|
Ahhh, det vækker så gode minder fra Raymond James Stadium, Seaworld m.v. Og for dælen der er god fest på stadium, når Bucs napper sig en sejr.
Jure, fin fortælling og gode billeder, og m.h.t. storskærmene skal da lige nævnes, at Bucs er MEGET flinke til at vise cheerleaders ved enhver pause. Man ved godt hos Bucs hvem der er et af deres allerstørste aktiver
Florida er bestemt et (yderligere) besøg værd. _________________
Vinder af rookieligaen 2010/11 |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
Djarnis New York Giants

Indmeldt: 17. jul 2007 Indlæg: 297 Geografisk sted: åbenhavn
|
Skrevet: Tors feb 28, 2008 10:16 pm Emne: |
|
|
Ryger turen nogensinde til Giants stadium er jeg også tvunget til det. Og det har jeg overhovedet ikke lyst til ;) _________________ Puuuuuuuuuhhaaaaaa, Eli. |
|
| Tilbage til toppen |
|
 |
|
|
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum Du kan ikke besvare indlæg i dette forum Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum
|
Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
|