American Football Forum Forum Indeks American Football Forum
Et forum for seriøs diskussion af Amerikansk Football
 
 FAQFAQ   SøgSøg   Tilmeldte brugereTilmeldte brugere   GrupperGrupper   TilmeldTilmeld 
 ProfilProfil   Login for at vise private beskederLogin for at vise private beskeder   LoginLogin 
NEWS:
Footballbesøg i Tampa

 
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    American Football Forum Forum Indeks -> Tampa Bay Buccaneers  
Vis foregående emne :: Vis næste emne  
Forfatter Besked
Pizzasucks
Administrator


Indmeldt: 29. dec 2006
Indlæg: 5584
Geografisk sted: Outer Nørrebronx

IndlægSkrevet: Tors apr 05, 2007 8:35 pm    Emne: Footballbesøg i Tampa Besvar, med citat

Footballbesøg i Tampa

Så er turen kommet til mine forholdsvis få indtryk af byen Tampa og så lidt mere om oplevelsen af, at se football på Raymond James Stadium.


Turen til Tampa Bay

De fleste har nok styr på, at Tampa ligger i Florida, nærmere placeret i Hillsborough County, og byen er opkaldt efter Tampa Bay der er en del af den mexicanske golf. Lige over for Tampa ligger således St. Petersburg.

De fleste der tager til Florida for at kombinere ferie og football vil nok placere sig i Orlando grundet de mange oplevelsesparker i området, men fra Orlando kan man via Interstate 4 på blot 1½ time køre de lidt over 100 kilometer til Tampa Bay.

Floridas sydlige del er en god blanding af sumpe fyldt godt op med kryb og alligatorer, store plantager hvor der dyrkes appelsiner m.v., skovområder samt masser af områder der er under bearbejdning for placering af boliger.

Det helt store byggeboom er således i gang i Florida, og den typiske beskæftigelse for personer i f.eks. Tampa Bay er i øvrigt bygningsarbejder.


Byen Tampa Bay

Der bor knapt 350.000 personer i Tampa Bay med opland.

Modsat hvad mange måske tror, så er Tampa Bay ikke et nævneværdigt rigt samfund, og hver 5. er faktisk så fattige, at de officielt lever under fattighedsgrænsen. Dette vi fik syn for, da vi missede en tilkørsel til motorvejen. Hurtigt var vi i et usselt kvarter med noget faldefærdige huse, og trøsteløse områder, hvor man næppe ville føle sig helt tryg ved at slentre ned af vejen en sen aften.

Grundet det store byggeboom og enorme tilflytning til Florida flyder der flere penge til Tampa Bay, der ellers gennem flere år har været plaget af meget kriminalitet, men som de senere år heldigvis har set et kraftigt fald i kriminaliteten.

I dag er Tampa Bay dog fortsat et område, der har dobbelt så meget kriminalitet i forhold til det gennemsnitlige USA.

Byen gennemgår disse år store forandringer, og vi kunne se en skov af byggekraner i gang i Tampa´s centrum. For nuværende har byen dog endnu ikke de helt store attraktioner, så det var med god grund, at vores rejsearrangør anbefalede, at køre ind til Tampa, se football, og så køre tilbage igen til Orlando.

Tampa Bay skal nok udvikle sig til et lille paradis for alvor, men for nuværende har byen fortsat sine udfordringer.


Football i Tampa Bay

Dagens kamp jeg så var en tidlig kamp mod Redskins.

Uagtet det var rimeligt tidligt på dagen, var der alligevel en hel del tailgaiters i gang, der var en festlig stemning blandt fans fra begge hold, der gik rundt mellem hinanden, og mylderet af folk der lejede deres græsplæner ud til bilister havde åbenlyst været i gang flere timer før kick off.

Ved stadion er der store parkeringspladser, men de rækker som en skrædder i helvede.



Selv måtte vi parkere 1½ kilometer væk fra stadion, og havde derfor pokkers travlt med at nå på plads inden kick off, hvor en B-52´er fløj hen over stadion. Helt lydløst, og så kom braget da B-52´eren forlængst var væk igen - imponerende.

Ganske herligt starter Bucs deres hjemmekampe med Ozzy Osbourne, der synger I´m going to the Raymond #*!§*# James Stadium. Det er god stil !

Der gøres klart til dagens kamp:



I øvrigt forbløffende at se, hvor hurtigt folk kommer ind fra de mange butikker i de ydre ringe af stadion, og ind på deres siddeplader, når kampen går igang. Tager ikke mere end et par minutter, så er et halvfuldt stadion fyldt op, når først svineskindet flyver gennem luften.

Raymond James Stadium – Raymond James er en stor finansiel virksomhed - er forholdsvis nyt, blot 9 år gammelt, og ligger lidt uden for byen med en fantastisk udsigt over området. Florida er generelt et fladt område, så man skal ikke så højt op for at få et pragtfuld view.

Tampa Bay i horisonten


Alle har selvfølgelig set sørøverskibet på skærmen, når Bucs spiller hjemme, og sørøverskibet Buccaneer Cove holder sammen med storskærmene gang i folk.



Et kanonbrag lyder, når Bucs kommer ned i Red Zone. Når der scores TD fyres kanonen af 6 gange, og selvfølgelig også en 7. gang, når XP sidder der. Herefter kan folk så gætte på antallet af kanonskud ved FG.

Der motioneres når der fyres kanonskud af:



Skibet skulle være en eksakt kopi af et oprindeligt sørøverskib, og ligger ved kaj på stadion ved en lille fiskerby, tilfældigvis fyldt med butikker.

Undervejs i kampen går folk flere gange helt amok på skibet, og slynger kæder, trøjer, bolde og andet habengut over bords til folk nedenunder skibet, mens der synges sørøversange. På vej ind og ud af stadion er man således ikke i tvivl om hvem der har siddepladser under skibet, idet de er overlæssede med perlekæder m.v.

Ud over sørøverskibet er de nederste zoner nede ved græsset i endzone opdelt til de enkelte spilleres fanklubber, og ganske sympatisk var der fyldt med børn, der har haft en kæmpeoplevelse ud af at sidde så tæt på spillerne.

Stemningen på stadion oppe på tilskuerpladserne er afslappet og hyggelig, og grundet billetpriserne bærer tilskuerne typisk præg af at være fra upper middelklasse. De store helte på holdet var klart Allstott og Ronde Barber, og brølet lød på stadion, når de var i boldberøring. Selv om Bucs det år spillede som en sæk kartofler så det ud til, at nærmest samtlige knapt 66.000 pladser var fyldt op, og stadion bølgede i røde trøjer.

At også Buc´s cheerleaders er populære ved man udmærket i klubben, som bruger enhver pause i spillet til at vise de dejlige babes på storskærmene.

Hvem der dog bare skulle løbe op mellem de to rækker af cheerleaders, der står klar til at tage imod deres helte




Afslutning

Det er en god oplevelse at se football på Raymond James Stadium, der er et flot stadion med masser af gejl til publikum i pauserne og en herlig drengerøvshumor hviler over det hele, givet helt i ånd med HC Jon Grudens natur.
_________________


Vinder af rookieligaen 2010/11


Sidst rettet af Pizzasucks Lør jul 28, 2007 11:56 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Bucsgirl



Indmeldt: 29. dec 2006
Indlæg: 1356
Geografisk sted: Randers

IndlægSkrevet: Tors apr 05, 2007 9:24 pm    Emne: Besvar, med citat

Bare en lille rettelse, byen hedder egentlig kun Tampa. Tampa Bay er fællesnavnet for Tampa plus resten af området omkring bugten. Præcis hvor stor en del af oplandet, der regnes med har jeg ikke helt styr på, men det dækker vidst flere "counties". Og hvis man skal til en by hvor der er muligheder for shopping og natteliv, så er det nærmere St. Petersburgh man skal besøge. Det er også her både Devil Rays, Lightning og Storm spiller. Byen Tampa skulle vidst ikke have specielt meget at byde på.
_________________
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked Send email Besøg brugerens webside MSN Messenger
Topf



Indmeldt: 26. mar 2007
Indlæg: 414
Geografisk sted: Valby

IndlægSkrevet: Fre jul 20, 2007 2:25 pm    Emne: Besvar, med citat

Som helhed mener jeg at Tampa Bay-beskrivelsen gælder for Tampa-St. Pete-Clearwater-Bradenton området, altså Hillsborough, Pinellas og Manatee counties.

I Manatee county, hvor min onkel er bosat, føler man sig i hvert fald i høj grad som en del af Tampa Bay-området, og man ser utallige biler med Bucs-nummerplader osv.

I øvrigt synes jeg du mangler at nævne området mellem Clearwater og Ft. DeSoto Beach, som er et rigtig lækkert område at opholde sig i, hvis man ikke vil ædes op af Orlandos kunstighed (:
Tilbage til toppen
Vis brugerens profil Send privat besked
Vis ikke emner ældre end:   
Skriv nyt emne   Besvar indlægget    American Football Forum Forum Indeks -> Tampa Bay Buccaneers Alle tidspunkter er GMT + 1 (CET/Europa)
Side 1 af 1

 
Gå til:  
Du kan ikke skrive nye indlæg i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke rette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke stemme på afstemninger i dette forum


Powered by phpBB © 2001, 2005 phpBB Group
Rank image|Create a new forum in our own dedicated server